Kort om os

H.P. Larsen favner bredt indenfor alle former for bygge- og renoveringsopgaver, og vi kan hjælpe fra den første idé til den færdige opgave. Hvad enten det gælder et stort byggeri eller en mindre snedkeropgave.

Vores firma har mange år på bagen. Det blev oprindeligt etableret i 1920 og kan lægge navn til mange veludførte opgaver gennem årene. I dag er det ejet af Kim Birch Olsen og Peter Larsen, og vi står sammen med vores dygtige svende og lærlinge for at levere dig det bedste tømrer- og snedkerarbejde.

Vi lægger vægt på en høj grad af kvalitet og styring af arbejdet. Et veludført arbejde handler nemlig om at have overblikket. Derfor har alle vores medarbejdere fokus på både kvalitet, pris, tid og - ikke mindst dine ønsker, så du får den bedste kvalitet.

Vi har gode erfaringer med at styre store projekter, hvor vi samarbejder med andre håndværkerfirmaer i hovedentreprise. Og som håndværkere er vi vant til at tale samme sprog som både arkitekter, bygningsrådgivere eller jer, hvis I selv styrer jeres byggeprojekt.

Vi elsker at få faglige udfordringer, som f.eks. restaurering/bevaring af gamle slotte og herregårde. Men man behøver altså ikke eje en herregård for at være kunde hos os!

Du er altid velkommen til at kontakte os .